Produktionsstyring til køkken-, dør- og vinduesproducenter
Branchespecifikke løsninger, der effektiviserer både salg og produktion
Mere end 40 års erfaring med produktionsstyring
Det tager tid at optimere hele processen fra salg til færdigt produkt. Men vi har gjort arbejdet for dig, så du ikke behøver bruge tid på at opfinde den dybe tallerken. Vores systemer er branchespecifikke og optimeret gennem mange år.
Vi tilbyder to branchespecifikke salgs- og produktionsstyringssystemer:
- Integrator er designet til køkkenbranchen og skaber en bedre sammenhæng mellem produktion og forhandlere ved at optimere processerne.
- AciesOne er designet til dør- og vinduesindustrien og samler alle data på ét sted, så du kan optimere alle led mellem tilbud, produktion og levering.
Integrator – Salgs- og produktionsstyring til køkkenbranchen
Der er mange led i processen fra en kunde træder ind i butikken for at bestille et køkken, til det er produceret og monteret. Integrator er designet til at optimere hele processen fra det indledende salg til den endelige faktura er betalt.
Med Integrator får du et stærkt salgs- og produktionsstyringssystem, der gør det nemmere at planlægge din virksomheds ressourcer. Du kan se den aktuelle status på hver ordre, planlægge din produktion, følge med i økonomien og give vigtige indsigter og viden retur til salg og marketing.
Skræddersyet og skalerbar ressourceplanlægning
I mere end 40 år har vi lyttet til de krav og udfordringer, der eksisterer i køkkenindustrien. Og når tiderne har ændret sig i branchen, har vi opdateret Integrator, så du altid er sikret en tidssvarende løsning.
Om du er stor eller lille køkkenproducent, så vil Integrator kunne styrke både salgs- og produktionsafdelingen i din virksomhed. Vores løsning er skalerbar og kan tilpasses individuelle behov – uanset om du har 5 eller 100 forhandlere.
AciesOne – Salgs- og produktionsstyring til dør- og vinduesindustrien
Et vindue er ikke bare et vindue, og en dør er ikke bare en dør. Der kan være mange individuelle krav til udseende, form og tekniske specifikationer. Det giver mange informationer, der skal komme sikkert med gennem hele produktionsprocessen – og det kan de med AciesOne.
AciesOne er et salgs- og produktionsstyringssystem designet specifikt til dør- og vinduesindustrien. Med det kan du samle alle data centralt i ét system, så du og dine kollegaer altid har adgang til de samme opdaterede informationer.
Optimering fra start til slut
Med AciesOne arbejder alle i virksomheden i samme system. Ingeniører, konstruktører, planlæggere og sælgere. På den måde taler I altid samme sprog, og du og dine kollegaer kan nemt og hurtigt se, hvor langt I er i processen.
AciesOne giver dig mulighed for at samle alle ordrer i serier baseret på f.eks. mål og farver. Systemet hjælper også med at optimere pakning og forsendelse. Det er blot nogle af de mange måder, AciesOne kan effektivisere din virksomhed.
Vil du ha’ den lange version?
Udfyld formularen, eller kontakt os direkte. Så kan vi tage en uforpligtende snak.
+45 8680 6300